En tidlig fremtidsvision af den svenske kunstner Hilma af Klint
Der har været en håndfuld gange, at jeg er gået ind på en kunstudstilling uden at vide noget om kunstneren, og forlod galleriet og ville vide alt om kunstneren. Hilma af Klint var en af de kunstnere.
Jeg så første gang en retrospektiv udstilling af Hilma af Klints værker på Moderna Museet i Stockholm i 2013. Det eneste, jeg vidste om hende, var, at hun var svensk kvindelig kunstner. Da jeg trådte ind i galleriet, var der på min venstre side langs en kæmpe hvid væg en række enorme malerier, 240 cm gange 320 cm, i lys orange, mørk rose, andeæg blå og lysegul. Malerierne var helt originale; dristige og farverige som kæmpe kalejdoskoper med cirkler, blomster, hvirvlende linjer.
Hilma af Klint udstilling på Moderna Museet i Stockholm
Nysgerrig efter at finde ud af mere læste jeg den brochure, der fulgte med af Klints arbejde. Disse malerier, færdiggjort i 1907, var en del af en serie kaldet De Ti Største, og var en udforskning af menneskets livscyklus, fra barndom og ungdom til voksenliv og alderdom. Kunsten var blevet skabt udelukkende ud fra hendes fantasi, uden genkendelige referencer til den fysiske verden. Hun havde skabt abstrakte billeder. Jeg lavede min kunsthistoriske matematik og regnede ud, at disse malerier af Hilda af Klint (1862-1944) var før hovedpersonerne i det tyvende århundredes abstrakte kunst, Kandinsky, Mondrian og Malevich.
Da jeg havde studeret og undervist i kunsthistorie, kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor jeg aldrig havde hørt om denne banebrydende kunstner før? Jeg erfarede, at af Klint i hendes liv havde holdt sine værker private. Faktisk, fordi hun var overbevist om, at verden endnu ikke var klar til at forstå hendes arbejde, bad hun om, at det ikke blev vist før tyve år efter hendes død. Hun døde i 1944, 81 år gammel, og hendes arbejde var stadig stort set ukendt indtil 1980’erne, hvor hun havde sin internationale debut i 1986 på Los Angeles County Museum of Art.
Hilma af Klint var en af de første kvinder, der gik på Kunstakademiet i Stockholm. I 1882, som 20-årig, meldte hun sig ind på Akademiet og brugte de næste fem år på at studere tegning, portræt og landskabsmaleri. Samtidig med dette havde af Klint tilhørt en gruppe kaldet “De Fem”, bestående af en kreds af kvinder inspireret af teosofien. Disse kvinder delte en tro på vigtigheden af at prøve at kontakte de såkaldte “Højmestre” ofte ved hjælp af seancer. Af Klints arbejde var derfor stærkt påvirket af mystiske og nutidige spirituelle bevægelser.
Sidste år så jeg hendes arbejde igen som en del af en lille udstilling på Millesgården Museet i Stockholm. At se hendes arbejde igen i kødet styrkede min kærlighed til hendes kunst.
Plakat af Millesgården Hilma af Klint-udstillingen
De store figurmalerier, nr. 5 af Hilma af Klint
Min skitse af mennesker på Millesgården Hilma af Klint-udstillingen
Min skitse af mennesker på Millesgården Hilma af Klint-udstillingen
Hilma af Klint sagde om sine malerier: ”Billederne blev malet direkte gennem mig, uden fortegninger og med stor kraft. Jeg anede ikke, hvad malerierne skulle forestille; ikke desto mindre arbejdede jeg hurtigt og sikkert uden at ændre et eneste penselstrøg.”
Hilma af Klint i sit atelier i Stockholm omkring 1895
